Man anslår, at 60-80 procent af befolkningen i løbet af livet vil opleve en periode med smerter i lænden. Samtidig har halvdelen af alle voksne danskere haft en lændesmerter indenfor det seneste år. 

Derfor kalder man lændesmerter for en folkesygdom. Det er især personer mellem 35 og 55 år, som søger læge grundet smerter i lænden. Mænd og kvinder er lige udsatte. Dog rammes en ud af fem kvinder af smerter i lænden under deres graviditet. 

Lændesmerter står for næsten 15 procent af alle langtidssygemeldinger, og derfor er det vigtigt at søge behandling, hvis man oplever den type smerter. Her på siden kan du blive klogere på symptomer og behandling. 

Hvad kendetegner lændesmerter?

Lændesmerter er generelt gener og smerter i den nedre del af ryggen. Smerterne kan inddeles i kortvarige og længerevarende smerter. De kortvarige smerter varer under seks uger, men de længerevarende smerter i lænden varer i mere end 12 uger. 

I mere end 90 procent af tilfældene findes der ikke nogen sikker forklaring på, hvorfor smerterne opstår. 

I de resterende tilfælde opstår lændesmerterne som regel efter påvirkning af en nerverod. Nerveroden kan være påvirket af en diskusprolaps eller efter slidgigt. I meget sjældne tilfælde kan denne type smerte skyldes alvorlig sygdom som kræft eller en dyb betændelse. 

Hvad er symptomer på lændesmerter?

Smerter i lænden kan komme til udtryk i forskellige former og intensitet. Smerterne kan være trykkende, dunkende eller brændende. Der er visse karakteristiske træk, der generelt går igen ved lændesmerter. 

I langt de fleste tilfælde får du pludselig smerter og stivhed, hvis du løfter noget eller vrider kroppen. Ofte er det de anatomiske strukturer i ryggen som led, bruskskiver, muskulatur og bindevæv, som er de udløsende årsager. 

Hvis du oplever langvarige gener, har der i mange tilfælde på forhånd været skader eller belastninger, som har svækket knogler, muskler og led i ryggen. 

Hvis der er tale om muskelbelastninger kan det skyldes langvarigt ensidigt arbejde. Forkalkninger i skelettet eller i ledbånd øger også risikoen for smerter i lænden. 

Hvordan behandler man lændesmerter?

Hvis du ønsker en grundig behandling af dine lændesmerter, er det oplagt at søge hjælp hos en osteopat eller fysioterapeut, som vil afsøge årsagerne til smerterne i lænden. Denne type smerter kan have en forbindelse til langt de fleste systemer i kroppen. 

En osteopat eller en fysioterapeut er ekspert i undersøge og behandle skader og problemer i lænden som diskusprolaps, iskiassmerter eller slidgigt. 

Når du har en skade i lænden, er træning og øvelser ofte en central del af løsningen og en forebyggelse af, at problemet ikke vender tilbage. En stærk ryg er nemlig afgørende for, at vi kan fungere i det daglige. 

Uanset hvor slemme dine smerter er, kan du altid rådføre dig med en ekspert, der ved, hvordan du undgår at blive hæmmet i dit daglige virke. 

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *